Stine drømte om børn efter stor sorg.

Først mistede hun sit ufødte barn. Bagefter fik hun en dårligere kontrakt, fordi hun ønskede at blive gravid igen. Stine Jørgensen oplevede graviditet som både karrierehæmmende og tabubelagt. Hun fortæller sin historie med et ønske om, at du ikke skal opleve det samme.
 
Som forælder kender du den helt sikkert. Lyden af et fosters galoperende hjerte. Du kan måske genkalde dig følelserne, der er forbundet med den, og spille lyden for dit indre øre.
 
Parret Stine Jørgensen og Jan Ø. Jørgensen, der i 2019 ventede deres første barn, havde allerede haft den oplevelse ved en tidlig ultralydsscanning. En scanning, der – med Stines egne ord – viste, at »alt var godt.« Men ved nakkefoldsscanningen i uge 12 var stilheden på den anden side af maveskindet larmende.
 
»Der var desværre ikke hjertelyd, hvilket var et kæmpe chok for både Jan og jeg« fortæller Stine Jørgensen i 'Spiller til Spiller'.

Hun er fattet, mens hun fortæller om den store sorg. For i dag, godt fire år senere, har hun fået oplevelsen bearbejdet. Men det havde hun ikke, da hun kort tid efter, hun havde modtaget beskeden og informeret klubben, kunne læse nyheden i medierne.
 
»Det var virkelig med til at gøre den her proces virkelig, virkelig hård.«
 
»Grænseoverskridende«
Stine Jørgensen, der er professionel håndboldspiller og tidligere landsholdsanfører, var både et stort navn og en profil i sin daværende klub. Allerede i tiende uge af graviditeten havde hun fortalt sin arbejdsgiver, at hun var gravid.
 
For at klubben ikke skulle opfinde undskyldninger, der kunne dække over hendes fravær på banen og i hallen, aftalte Stine og klubben, at de – når nakkefoldsscanningen forhåbentlig var veloverstået – kunne sende en pressemeddelelse ud om Stines graviditet.
 
Men der var altså ikke længere liv. Og umiddelbart efter scanningen ringede Stine, som endnu ikke selv har bearbejdet chokket og den spontane abort, derfor til klubben for at sige, at de af åbenlyse årsager ikke skal sende pressemeddelelsen ud.
 
Efter opkaldet til arbejdsgiveren ringede hun til sin familie. Og hun nåede knapt nok at færdiggøre den samtale, før beskederne fra nær og fjern væltede ind. Velmenende beskeder, men fra folk hun ikke selv har fortalt om den spontane abort.
 
»Det var nået langt, og det var rigtig, rigtig grænseoverskridende,« fortæller Stine i ’Spiller til Spiller’.
 
Et karrierehæmmende valg
Stine og Jan mistede deres barn. Men de var fast besluttede på at ville forsøge igen. Og de besluttede, at Stine skulle være åben om deres fælles ønske over for potentielle arbejdsgivere.
 
»Hele den her historie satte sig så dybt i mig, at jeg – da jeg skulle finde en ny klub – var så bange for, at vi kunne ende i den her situation igen, hvor en klub kom efter os. Derfor fortalte vi den klub, jeg tog til, at det var et kæmpe ønske.«
 
Da Stine fortalte om sit ønske i en konkret kontraktforhandling, gik forhandlingerne i stå. Efter lidt betænkningstid vendte den udenlandske klub tilbage med et kontrakttilbud. Et tilbud, der dog var tilpasset Stine og Jans ønske.
 
»Hvis vi ikke havde sagt det (fortalt om ønsket om at blive gravid, red.), havde beløbet været større. Måske ikke dobbelt så stort, men tæt på.«
 
Trives som mor og håndboldspiller
I dag er hun tilbage i Danmark. Familien har fundet sig til rette i København, hvor Jan Ø. Jørgensen har fundet sig et civilt arbejde, ungerne har vuggestueplads tæt på hjem, og Stine kan cykle til træning på Frederiksberg.
 
»Jeg nyder, at jeg kan lave det, jeg allerhelst vil – nemlig at spille håndbold – samtidig med, at jeg kan være mor og føle, at jeg er der begge steder.«
 
At hun oplever at kunne være 100 procent til stede som både mor og håndboldspiller er en vigtig pointe for Stine, der fortæller sin historie for at skubbe til kulturen.
 
»Det er ikke umuligt at have dine børn med, når du er professionel håndboldspiller eller landsholdsspiller. Det kan sagtens lade sig gøre,« fastslår den tidligere landsholdsanfører, som oplever at være blevet en bedre håndboldspiller, efter hun er blevet mor.
 
»Det der med at få børn, det gør jo noget ved én. Det er fantastisk, og den største gave man kan få. Jeg føler en anden glæde ved at spille håndbold nu. Selvfølgelig fordi det lykkedes os at få børn, men også fordi det tilføjer et nyt element i dit liv. Det tilfører et andet perspektiv, som gavner dig som person og som håndboldspiller.«
 
Hendes råd til andre spillere, der går med tanker om at blive gravid under karrieren, er klart.

»Tænk på dig selv. Jeg kan huske, da vi gik med overvejelserne om at få børn, hvor meget det fyldte, hvad klubben, træneren og holdkammeraterne ville sige. Så det kan jeg godt forstå. Men på den lange bane nytter det ikke noget. Det er ens ret at få børn, og det skal man stå ved, selvom vi i kvindeverdenen stadig hænger fast i, at det ikke er velset. Det er blevet bedre, der er flere, som får børn, og det er fantastisk, men vi er langt fra optimale forhold.«
 
»Det er din rettighed at blive gravid. Hvornår du vil. Og jeg håber, man kan finde en ro i det.«
 
»Jeg tror på, det er en styrke. Selvfølgelig er det træls at skulle undvære en holdkammerat, men på den lange bane er det, tror jeg, en gevinst,« siger Stine Jørgensen i Spillerforeningens podcast.

Link til podcasten her

Vis din støtte til Stine - hop over på vores sociale medier, og like og del historien. Så er du med til at sprede budskabet, og forhåbentlig bryde tabuet.