Tre nye sportsrelevante uddannelser i Study4player Online Academy

Study4player Online Academy har fået tre nye og korte uddannelser inden for sundhed og sport i folden i form af Personlig Træner (inkl. Fitnessinstruktør), Massør og Kostvejleder. 

Pressemeddelelse, 27/5-2014

Flere udøvere har gennem tiden efterspurgt sports- og sundhedsfaglige uddannelser på fleksible uddannelsesvilkår. Study4player har nu indgået et samarbejde med At Work, hvor du kan uddanne dig som henholdsvis Personlig Træner (inkl. Fitnessinstruktør), Massør eller Kostvejleder på fleksible vilkår.

Uddrag fra uddannelsesbeskrivelserne:

"Som Personlig Træner, Massør eller Kostvejleder vil du kunne sætte dine egne erfaringer som idrætsudøver i spil med dine nye kompetencer, så du kan følge dine kunder tæt, og være en aktiv del af deres træningsudvikling, behandling og/eller livsstilsforbedring. Du vil desuden kunne inddrage din nye viden i din egen hverdag og aktive karriere."

De tre uddannelser foregår enten 100% online (Kostvejleder) eller delvist online (såkaldt 'blended learning' på henholdsvis Massør og Personlig Træner inkl. Fitnessinstruktør), hvor den teoretiske undervisning kan læses hjemmefra, mens den praktiske undervisning kræver fremmøde. Fremmøde-delen kan dog tages på fleksible vilkår flere steder i landet.

Uddannelsernes varighed ligger på mellem 2 - 12 måneder, alt afhængig af den enkelte uddannelse og behovet for fleksibilitet.

Læs mere om uddannelsernes opbygning, indhold, priser og tilmelding via Study4player Online Academy.

For generelle spørgsmål omkring dine uddannelsesmuligheder kan du kontakte koordinator i Study4player Online Academy, Jesper Thorup, på mail jesper.thorup@spillerforeningen.dk eller telefon 61 71 31 99.