De kvindelige og mandlige håndboldspillere i Danmarksturneringen kårer hver sæson:
- Årets Kvindelige Håndboldspiller
- Årets Mandlige Håndboldspiller
- Årets Dame Liga All-Stars
- Årets Herre Liga All-Stars
- Årets 1. divisionsspiller for kvinder og herrer
- Årets Talenter for kvinder og herrer
Kåringerne afvikles i fællesskab med kommercielle samarbejdspartnere.
Håndbold Spiller Foreningen forestår kåringerne på vegne af de danske elitehåndboldspillere, som selv nominerer og kårer deres kandidater.
Endvidere kårer Håndbold Spiller Foreningen i fællesskab med Dansk Håndbold Forbund og den respektive landsholdssponsor:
- Årets Herrelandsholdsspiller
- Årets Damelandsholdsspiller
Kåringernes historie
Kåringerne af Årets Kvindelige Håndboldspiller og Årets Mandlige Håndboldspiller har fundet sted siden sæsonen 1997/1998.
Spillernes kåring af Dame Liga All-Stars og Herre Liga All-Stars løb for første gang af staben i sæsonen 1999/2000.
I sæsonen 2006/2007 afviklede Håndbold Spiller Foreningen første gang kåringerne af Årets spillere i 1. division og årets talenter for at sætte et større fokus på 1. division og de mange danske talenter, der er i dansk håndbold.
I sæsonen 2007/2008 havde Håndbold Spiller Foreningen eksisteret i 10 år, hvorfor vi kårede 10 Årets Håndboldspillere. Vinderne blev Tonje Kjærgaard og Lars Christiansen.
Samarbejdet med Dansk Håndbold Forbund om kåringen af Årets Herrelandsholdsspiller og Årets Damelandsholdsspiller har fundet sted siden sæsonen 2002/2003.