I forbindelse med første finalekamp i HTH Ligaen mellem Team Esbjerg og Herning-Ikast Håndbold blev Årets Dame Liga All-Stars kåret. Det var Håndbold Spiller Foreningen, som stod for kåringen i samarbejde med Paul Mitchell hårprodukter og Job4player - vindertyper til erhvervslivet.
Kåringen er den største for spillerne, i og med det er kollegerne fra HTH Ligaen, 1. division samt de udlandsprofessionelle, der har stemt på, hvem som har gjort sig fortjent en plads på dette års All-Star hold.
Årets Dame Liga All-Stars 2018/2019
Venstre fløj: Lærke Nolsøe, Nykøbing-Falster Håndbold (59% af stemmerne)
Venstre back: Estavana Polman, Team Esbjerg (77% af stemmerne)
Playmaker: Helene Fauske, Herning-Ikast Håndbold (71 % af stemmerne)
Højre back: Louise Burgaard, Herning-Ikast Håndbold (41% af stemmerne)
Højre fløj: Marit Røsberg Jacobsen, Team Esbjerg (83 % af stemmerne)
Stregspiller: Vilde Ingstad Mortensen, Team Esbjerg (72% af stemmerne)
Målvogter: Sabine Englert, Herning-Ikast Håndbold (51 % af stemmerne)
Det var uddannelses- og jobrådgiver, Kresten Blæsild, der stod for kåringerne denne eftermiddag i Blue Water Dokken.
Håndbold Spiller Foreningen ønsker de syv spillere stort tillykke med den flotte udtagelse til Årets Dame Liga All-Stars.