MIKKEL HANSEN KÅRET TIL ÅRETS MANDLIGE HÅNDBOLDSPILLER 2015

I forbindelse med OL-kvalifikationskampen mellem Danmark og Kroatien blev Mikkel Hansen kåret til Årets Mandlige Håndboldspiller 2015.

8. april 2016

Forud for OL-kvalifikationskampen mod Kroatien kunne Mikkel Hansen lade sig hylde som Årets Mandlige Håndboldspiller 2015. Det var fjerde gang i karrieren, at Mikkel Hansen blev kåret som Årets Mandlige Håndboldspiller. Det var Håndbold Spiller Foreningen, der stod bag kåringen i samarbejde med Paul Mitchell hårprodukter og Job4player – vindertyper til erhvervslivet.

Det er spillerne fra Boxer Herreligaen, 1. Division samt de udlandsprofessionelle, der har stemt på, hvem de mener, der har gjort sig fortjent til at blive Årets Mandlige Håndboldspiller 2015. Den danske bagspiller vandt ganske overlegent, da han tegnede sig for 41 % af de afgivne stemmer.

Det var 18. gang, at Håndbold Spiller Foreningen kårede Årets Mandlige Håndboldspiller. Det var direktør i Håndbold Spiller Foreningen, Michael Sahl Hansen, der stod for at overrække pokalen og gave.

Håndbold Spiller Foreningen ønsker Mikkel tillykke med kåringen!