HJÆLPEN ER NÆR I EN SKADET SITUATION

Mads Øris Nielsen fra Bjerringbro-Silkeborg brækkede rodleddet på sin højre tommelfinger, da han var med i kampen om femtepladsen ved VM i Østrig i 2010. Han fulgte skadesproceduren til punkt og prikke, men den jyske bagspiller fik alligevel en afvisning af godtgørelse for varigt mén fra Arbejdsskadestyrelsen. Han satte HSF på sagen, og det viste sig at være en god idé. Mads Øris Nielsens fortæller her om sine oplevelser:

- Jeg syntes, det var en mærkelig afgørelse Arbejdsskadesstyrelsen var kommet frem til. Derfor kontaktede jeg HSF og tog en snak med dem. Jeg tilsendte alt materiale på sagen til HSF, og derfra overtog de sagen. HSF startede med at anke sagen, og kort efter fik jeg at vide, at der ikke var gået nok tid siden skadestidspunktet, til at Arbejdsskadesstyrelsen kunne vurdere det varige mén. Det synes jeg var lidt besynderligt, eftersom Arbejdsskadesstyrelsen jo allerede tidligere havde kunnet vurdere og afvise sagen.

- Efter et stykke tid var jeg til en undersøgelse ved en speciallæge, og min finger blev undersøgt igen. I efteråret 2010 traf Arbejdsskadestyrelsen så en ny afgørelse, og jeg endte med at få 8 procent mén-godtgørelse. Havde jeg været totalt uvidende om, hvad man normalt kunne få for en skade af den type, og hvis jeg ikke havde HSF til at hjælpe mig, så havde jeg ikke fået en krone! Derfor er jeg meget glad for HSFs hjælp. HSF kører rigtig mange af de her arbejdsskadesager hvert år, og de ved lige præcis, hvad der skal gøres i de forskellige situationer. Jeg synes, HSF har mange gode tilbud til spillerne, men alene tilbuddet om hjælp til at køre arbejdsskadesager burde få enhver håndboldspiller til at melde sig ind i foreningen. Jeg kan kun anbefale alle medlemmer af HSF til at ringe ind til kontoret, hvis man får en skade, og tage en snak om, hvordan man skal gribe sagen an. Nogle gange kan det være, at man kan få en erstatning, selvom man måske ikke havde tænkt i de baner. Selvom en erstatning i form af penge ikke hjælper på skaden, så kan det være et lille plaster på såret, og man kan lige så godt tage imod de penge, man har ret til. Det er jo også derfor, at man har en arbejdsskades- og ulykkesforsikring. Det kræver bare, at man husker at anmelde skaden, og på det punkt kan HSF være en stor hjælp.