Pressemeddelelse, 24/2-2013
I forbindelse med indløbet til EHF Cup-kampen mellem KIF Kolding København og Rhein-Neckar Löwen, blev Niklas Landin fra Rhein-Neckar Löwen kåret som Årets Mandlige Håndboldspiller 2012. Det er Håndbold Spiller Foreningen i samarbejde med Job4player – vindertyper til erhvervslivet, der står for kåringen.
Det er spillerne i ligaen, 1. division og de danske udlandsprofessionelle, der har stemt. Den danske landsholdskeeper vandt ganske suverænt, med et pænt hul ned til nummer to.
Det er 16. gang, at Håndbold Spiller Foreningen står for kåringen af kalenderårets bedste herrespiller. Det var Håndbold Spiller Foreningens direktør, Michael Sahl Hansen, som stod for overrækkelse af pokal og blomster denne eftermiddag i Brøndby