Nyhed, 8/5-2013
På en flot og solrig maj-eftermiddag pakkede hele HSF-kontoret bilen og drog af sted mod Jylland, nærmere bestemt Vejle. Efter en gnidningsfri tur ankom HSF-delegationen til DGI-Huset, hvor dette års repræsentantskabsmøde skulle afholdes.
På mødet blev en række formalier gennemgået, så som regnskabet og vedtægtsændringer. Ligeledes blev blandt andet standardkontrakten diskuteret, herunder matchfixing, ferie-penge, agenter, skader, løn, barsel mm. Fra spillernes side var der samtidig mulighed for at få svar på en lang række af de spørgsmål, der kan opstå i løbet af en sæson som professionel håndboldspiller i Danmark.
Efter et vel endt møde gik turen ud i det lune forårsvejr med retning østpå mod København.
Håndbold Spiller Foreningen takker for et godt repræsentantskabsmøde. Vi ses igen i 2014!