Indlæg: Kvindespillerne i dansk elitehåndbold vil have betalt barsel
På efterårets klubbesøg i kvindeklubberne har vi undersøgt, hvad spillerne mener om de nuværende barselsvilkår. Svaret har været utvetydigt: Der er behov for ændringer, og en fælles aftale som sikrer tre måneders barsel med løn.
Uanset hvor meget spilleren træner, kan der opstå omstændigheder i graviditeten, som udsætter et comeback til banen. Sker dette, må kvinderne ikke føle et økonomisk pres til at komme for tidligt tilbage på banen. Det pres kan vi begrænse, ved at sikre tre måneders betalt barsel i standardkontrakten.
- Samtidig vil vi have taget et godt skridt imod en fremtid, hvor den enkelte er lidt mere fri til at vælge at stifte familie, når man er klar til det, og ikke først når man har råd eller vælger at indstille sin karriere, siger Torben Vinther.
Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix