Indlæg fra NISO om matchfixing: Uroligt, men samtidig ikke overraskende
I denne uge har NRK, SVT og DR offentliggjort en samlet undersøgelse, hvor skandinaviske nationale håndboldspillere deler deres mistanke om matchfixing i deres sport.
Undersøgelsen viser, at én ud af tre håndboldspillere som har svaret på undersøgelsen, har haft mistanke om matchfixing i en kamp som de har deltaget i. Og 91,2% af disse har haft mistanke i kampe på europæisk grund.
At bekæmpe matchfixing er vigtigt som led i at værne om idrættens værdigrundlag. Idrættens integritet er på spil, hvis sådanne trusler ikke tages alvorligt og håndteres på både system- og personligt niveau.
Torben Vinther, direktør i Håndbold Spiller Foreningen, er heller ikke overrasket over resultatet, og mistanken har spiret i flere årtier. Det er meget problematisk, da det skaber stærk mistanke til troværdigheden i sporten.
- Når spillere på højeste niveau er ude og sige det, er det bestemt meget bekymrende. Mistanke er ikke det samme som et bevis for, at matchfixing er foregået, men der er ingen tvivl om, at hvis der er nogen, som er gode til at vurdere det, er det spillerne, der har hundredvis af kampes erfaring, og det råber på hjælp og handling, fordi det kan vores sport ikke tåle, konstaterer Torben Vinther
Det er utrolig vigtigt, at numre som dette bliver fremhævet og lyttet til. Vi ønsker som stærke håndboldnationer i Norden at gå forrest for en ændring af den nuværende praksis. Der er flere niveauer, der svigter på dette tidspunkt, og HELE kæden har ansvaret her – vi kan kun gøre en forskel, hvis vi i fællesskab ønsker ren håndbold.
Læs hele artiklen HER