Håndbold Spiller Foreningen indgår samarbejde med Liiteguard: Giver medlemsfordele på performanceprodukter

Det kommer Håndbold Spiller Foreningens medlemmer til gode, at foreningen har lavet et samarbejde med Liiteguard, der har fokus på at udvikle produkter, som skal være med til at øge udøverens performance.

Produktet skal give en øget performance hos spilleren.

Det er tankegangen hos Liiteguard i alt, hvad de laver. For den unge iværksætter-virksomhed er det vigtigt at være innovative, når de sender nye produkter på markedet. Mener de ikke, de kan lave det bedre end det, der allerede findes, holder de sig fra det.

Derfor er produktsortimentet ikke stort, men det er til gengæld alt sammen udviklet med målet om, at det skal give en øget performance hos de atleter, der bruger produkterne.

Og det er der mange, der gør. Siden begyndelsen i 2016 har virksomheden vækstet med mere end 500 procent, er repræsenteret i 16 lande og på hylderne i omkring 100 butikker.

Innovation er nøgleord

Det hele begyndte med udviklingen af en formbar benskinne, der støber sig efter skinnebenet. Den blev taget godt imod, og siden er der blandt andet kommet løbetights og performancestrømper til.

- I alt skal der være noget funktionelt, som reelt giver en øget performance, fortæller Christopher Geertsen, der er co-founder og CEO i Liiteguard.

Og så er han tidligere fodboldspiller. Og mindsettet fra fodbolden om nødvendigheden af at gøre noget, som ens modstander ikke gør, hvis man vil være bedre, har han taget med sig ind i direktørrollen.

- Man bliver nødt til at udfordre sin status quo hele tiden og være sulten for at gøre mere. Vi kommer ikke ud med produkter, som, vi ikke tror på, kan mere, end de der er på markedet i forvejen.

- Vi tænker hele tiden innovation ind i vores ting. Vi kunne godt have haft t-shirts og løbejakker, men hvis vi ikke føler, der kan skabes noget nyt - noget bedre end det, der er - så kommer vi ikke ud med det. Det er hele tankegangen og fundamentet, uddyber Christopher Geertsen.

Giver videre til tidligere kolleger

Han var selv et fodboldtalent i Randers, da skader satte en stopper for en ellers lovende fodboldkarriere. Skaderne blev til gengæld baggrunden for den nye levevej, da han sammen med sin daværende fysioterapeut og nuværende partner, Nicklas Falkesgaard Pedersen, i 2016 etablerede Liiteguard.

Hans Lindberg og Mie Højlund er nogle af de mange håndboldspillere, der bruger Liiteguards produkter. De siger:

Hans Lindberg:
"Jeg kom i kontakt med Liiteguard i forbindelse med, at jeg havde nogle problemer med en fiberskade i min læg, og problemer med achilleshælen. Jeg har spillet med strømper i 2 år, og siden jeg begyndte at bruge dem, forsvandt mine problemer i læggen og achilleshælen. Jeg føler at jeg kan mærke en tydelig forskel fra før og efter at jeg er begyndt at bruge dem"

Mie Højlund
"Liiteguards kompressionsstrømpe er den bedste jeg har spillet i. Jeg har ikke problemer med achillessenen mere. Jeg synes at følelsen omkring achillessenen er et stort plus, hvis man sammenligner med andre"

Samarbejdsaftaler

Håndbold Spiller Foreningen har lavet et samarbejde med Liiteguard, der har fokus på at udvikle produkter, som skal være med til at øge udøverens performance.
Liiteguard er baseret på hjerteblod og ambitionen om, at skabe det bedste sportsudstyr der holder, hvad det lover.

Samarbejdet betyder, at du som medlem af Håndbold Spiller Foreningen får 20% på Liiteguards webshop.


Du har som medlem tidligere modtaget en mail med informationer og rabatkode. Hvis du mod forventning ikke har modtaget denne mail, så tøv ikke med at kontakte os på kontakt@haandboldspiller.dk

Læs mere om Liiteguard her: https://liiteguard.dk/