Sorte penge i dansk sport, herunder håndbold, er ikke et nyt fænomen. Derfor er vi i Håndbold Spiller Foreningen heller ikke overraskede over den undersøgelse, som TV2 har lavet med udgangspunkt i 1. division og 2. division.
Vi kan altid diskutere tallene i undersøgelsens troværdighed, da spiller A, B og C kan have svaret, at de kender spiller D, som får sorte penge. Det giver 3 sager med sorte penge til statistikken, men det er reelt kun en spiller, som får sorte penge. Men lad det ligge, for jeg køber 100 % præmissen om, at der er et problem med sorte penge i håndbolden.
Jeg synes også, det er fremragende, at TV2 sætter fokus på problemet, og det kan forhåbentligt være med til at få ryddet mere op i branchen. Og nu varsler SKAT også flere kontrolbesøg hos klubberne, også dette initiativ billiger vi i HSF, da vi er sikre på, at mere kontrol vil resultere i, at færre klubber og spillere tør tage chancen.
Ekskludering af medlemmer?
Jeg må dog indrømme, at jeg fik min aften myslibar i den gale hals, da jeg i går på TV2s hjemmeside kunne læse, at Håndbold Spiller Foreningen burde ekskludere medlemmer, hvis de trådte forkert og for eksempel havde modtaget sorte penge.
Til det kan jeg blot sige, at vi hjælper spillerne, også når de har trådt ved siden af. Det har vi altid gjort, også når folk har været anklaget for doping eller andre alvorlige anklager. Vi har ikke vendt dem ryggen, men assisteret dem, også selvom vi ikke har været enige i deres ageren eller for den sags skyld deres moral.
Hvor ville håndboldspillerne være uden at deres egen fagforening står dem bi, når der har trådt ved siden af?
Men det betyder ingenlunde, at vi bakker op om doping, sorte penge eller andre gerninger, der er imod sportens ånd og skader denne.
Når det er sagt, så er mange af dem, som snyder i skat relateret til TV2s undersøgelse, ikke medlem af Håndbold Spiller Foreningen, da vi kun har enkelte medlemmer i 2. division. Vi tager for eksempel heller ikke på klubbesøg i 2. divisionsklubberne. Vores medlemsskare er primært fra ligaerne, de udlandsprofessionelle og spillere i 1. division, og det er langt fra alle kontrakter, vi ser inden underskrift.
Vores rådgivning
Alle de medlemmer, vi har dialog med om sorte penge, bliver kraftigt rådet til at lade være, men i den sidste ende er det dog spilleren, der træffer valget. I HSF kan vi kun rådgive om regler, korrekte procedurer og formuleringer samt de konsekvenser, der kan være ved at snyde. Nogle gange kan denne rådgivning være meget konkret og direkte på, at spilleren er med til at snyde, hvilket kan resultere i at spilleren vælger ikke længere at være medlem. Sådan må det jo være, det er spillerens valg!
Jeg vil samtidig igen understrege, at vi tager skarp afstand fra sorte penge og altid har gjort det. Det er konkurrenceforvridende og ikke noget, vi ønsker i vores sport. Det kan man også se i vores kommunikation, både internt (altså direkte til vores medlemmer) og eksternt samt når man deltager på vores 30-35 klubbesøg hver sæson. Og netop forskellen på intern og ekstern kommunikation får mig til at understrege, at fordi TV2 eller andre medier ikke har bragt nyheden eller kender til sagen, så er det ikke det samme, som om det ikke er sket.
I den forbindelse så lad mig komme med et par konkrete eksempler. For nogle år siden lå et hold til oprykning til ligaen ved julepausen. Klubben var ikke godkendt af DHF til at kunne tegne kontrakter. Til gengæld havde et par af klubbens ungdomshold en trænerstab bestående af spillere fra 1. divisionsholdet, som fik selv et amerikansk NFL-hold til at ligne en flok amatører målt på antal trænere. I den pågældende sag var vi yderst skarpe i vores kommunikation direkte til spillerne om, at trænerkontrakter og andet snyd ikke var noget, vi accepterede i HSF. Det kostede en række medlemmer, men det var ikke os som ekskluderede dem, de kunne ikke lide lugten i bageriet, og så står det en frit for, om man ønsker at være medlem af vores forening eller ej.
For nærværende har vi en anden sag, hvor man omgår DHFs reglement og ikke tegner de forsikringer, som bør tegnes. Dette har vi ikke braget ud i pressen, da vi har givet de respektive klubledere mulighed for at rette ind. Sker det ikke, tja så har vi en ny situation, og så må vi se, hvad næste skridt for os vil være. Men mon ikke at den sunde fornuft sejrer, og tingene bliver bragt i orden?
Dette var blot et par eksempel for at understrege, at det ikke er alt i den virkelig verden, som rammer spalterne hos medierne. Men jeg kan garantere, at der arbejdes seriøst og hårdt på at beskytte vores sport mod snyd, både fra Håndbold Spiller Foreningen og Divisionsforeningen.
Vores styrke er vores fortrolighed med medlemmerne.
Det er naturligt og altafgørende, at vi har en fortrolighed med vores medlemmer. Hvis vores medlemmer ikke kan stole på os i deres egen organisation, og at vi overholder vores tavshedspligt, hvor tæt tror man så, vi vil være på vores medlemmer? Der er nok ikke mange spillere, som vil fortælle åbenhjertet om private ting, som de gør i dag, hvis de skal frygte for det videregives til pressen eller andre.
Hvem bærer ansvaret, og hvad er løsningen?
I mange af de sager med snyd/alternative lønninger som vi har indblik i, der kan vi konkludere, at spillerne også har været vejledt af agenter. Vores oplevelse er alt for mange agenter (ikke alle) vælger at lukke øjnene for ulovlighederne i kontrakterne, og ikke tager kampen for deres spillere undervejs i forhandlingen. Dette har vi senest set, hvor en agent havde accepteret, at en DHF-kontrakt havde udløb 31. januar og ikke til den ufravigelige dato 30/6, som er i alle DHF-kontrakter.
Bundlinjen i forhold til ansvaret er, at der findes brodne kar på både klub- og spillersiden. Hvis ingen klubber ville tilbyde sorte penge, så var problemet løst. Hvis ingen spillere ville acceptere eller selv foreslå sorte penge, så var problemet også løst.
Men når det er slået fast, så er det altså arbejdsgiverne (klubberne), som har det overordnede ansvar for ansættelserne, og det er dem, der tilbyder vilkårene til spillerne. Det er jo ikke den tyske spiller, som kører 520 km til Danmark og foreslår klubledelsen i en given klub, at man kan lave en ordning, hvor 90% af lønnen skal komme fra en sponsor for at omgå DHFs kapitalkrav. Det er heller ikke den unge svenske landsholdsbobler, der river teltpløkkerne op hinsidan for at arbejde i et gulvfirma i Danmark, hvorfra den primære løn skulle komme fra.
En af udfordringerne er, at klubberne, der tilbyder de sorte penge, som regel intet har på spil ansvarsmæssigt eller økonomisk, da det altid er spilleren, som ender med regningen fra SKAT. En anden udfordring er, at nogle spillere er villige til at lade sig aflønne med sorte penge.
Et forslag, som jeg er sikker på ville hjælpe på problematikken om de sorte penge, kunne være en regel, der sagde følgende:
”Såfremt en klub har udbetalt penge til en spiller, uden der er sket korrekt beskatning af beløbet, så hæfter klubben for ansvaret overfor SKAT, ligesom der kan indledes en sag mod klubben i DHFs Disciplinærudvalg i forhold til sportslig sanktionering”.
En ting, som er sikkert, er, at jo mere professionel en branche er, des mindre snyd er der. Og derfor kan jeg også konkludere, at brugen af sorte penge er rykket længere ned i rækkerne end for år tilbage. Dette er også en effekt af det arbejde som håndboldens parter har lagt for dagen de seneste mange år og de sager som SKAT har kørt mod spillerne. Det er langt fra et arbejde som er færdigt, hvilket TV2 undersøgelsen bevidner, men vi har heller ikke tænkt os at slå op i banen.
Vores opfordring til vores medlemmer er derfor fortsat at indsende dit kontraktilbud til gennemlæsning hos os i Håndbold Spiller Foreningen inden du underskriver kontrakten og også gerne tidligere end aftenen inden kontrakten skal underskrives. Du kan sende den til: kontakt@haandboldspiller.dk.