NYCKE GROOT KÅRETS TIL ÅRETS KVINDELIGE HÅNDBOLDSPILLER 2014

Håndbold Spiller Foreningen har i dag kåret Årets Kvindelige Håndboldspiller 2014 i samarbejde med Paul Mitchell hårprodukter og Job4player - vindertyper til erhvervslivet.

25. april 2015: I forbindelse med indløbet til semifinalekampen mellem FC Midtjylland og Team Tvis Holstebro blev Nycke Groot fra FC Midtjylland kåret til Årets Kvindelige Håndboldspiller 2014. Det er andet år i træk, at Nycke Groot kan lade sig kåre som Årets Kvindelige Håndboldspiller. Det er Håndbold Spiller Foreningen, der i samarbejde med Paul Mitchell hårprodukter og Job4player – vindertyper til erhvervslivet, der står bag kåringen.

Det er spillerne fra Boxer dameligaen, 1. Division og de danske udlandsprofessionelle, der har stemt. Den hollandske bagspiller vandt ganske overlegent, da hun tegnede sig for 45 % af stemmerne.

Det var bestyrelsesmedlem i Håndbold Spiller Foreningen, Torben Vinther, der stod for at overrække pokal og gaver denne eftermiddag i Ikast.  

Håndbold Spiller Foreningen ønsker Nycke Groot tillykke med kåringen.