Program for Sportsalumni.dk 2014 - gratis for medlemmer

Så ligger programmet for Sportsalumni.dk klar for 2014. Bliv en del af Danmarks eneste karrierenetværk for elitesportsudøvere og styrk dine chancer for også at blive succesfuld i erhvervslivet.

Nyhed, 17/3-2014 

Sportsalumni.dk har allerede tilknyttet en række både nuværende og tidligere elitesportsudøvere, men der er plads til flere. Fra 2014 tilbydes medlemmer af Spillerforeningen (inkl. goldies), Håndbold Spiller Foreningen (inkl. masters) og Danske Elitesportsudøveres Forening gratis medlemskab af Sportsalumni.dk. 

Vi sætter som vanligt fokus på karriererelevante temaer på vores netværksmøder, ligesom det er muligt at networke med ligesindede, der oplever eller har oplevet tilsvarende udfordringer. Det være sig valg af karrierevej, accept af den nye og til tider meget anderledes hverdag, eller den følelsesmæssige afsked med sportens fællesskab, omklædningsrummets særlige stemning og ikke mindst den identitet, du ikke længere kan have.
 
Vi rykker på LinkedIn. LinkedIn er de professionelles foretrukne netværksværktøj, og en LinkedIn-profil er afgørende for rigtig mange karriereveje. Søg optagelse i Sportsalumni.dk ved at anmode om medlemskab af LinkedIn-gruppen, hvor du fremadrettet kan se og kontakte andre alumnimedlemmer til hver en tid.
 
Tilmeld dig møderne eller hør nærmere om Sportsalumni.dk: kresten.blaesild@spillerforeningen.dk.
 
Se programmet for 2014 her.
 

Foruden adgang til netværksmøderne har du som medlem af Sportsalumni følgende fordele: 

  • adgang til dialog med erhvervsliv - herunder årligt møde med Elitesportens Karrierepartnere sidst på året
  • eksklusive mentorer og mentorships mellem medlemmer
  • support til netværksgrupper på medlemmernes initiativ
  • gratis netværksbog til nye medlemmer
  • adgang til unik CV-database, karriererådgivning fra 4player og Adecco samt push til virksomheder 

Du kan læse meget mere om netværksmøderne og dine fordele på Sportsalumni.dk.